Mildin tabletter 10 stk.

Mildin tabletter 10 stk.

MEA164253
There are not enough products in stock
DKK30.00
Tax included

Mildin tabletter 10 stk.

Antiallergisk lægemiddel beregnet til lindring af næse- og øjensymptomer af allergisk rhinitis samt til lindring af kronisk nældefeber.

Mildin bør ikke gives til børn under 2 år eller en legemsvægt under 30 kg uden lægens anvisning.

I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl om du må bruge medicinen bør du kontakte egen læge.

Dosering

Den anbefalede dosis er:

Voksne og unge over 12 år:

1 tablet én gang daglig.

Ældre:

Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter.

Børn mellem 2 og 12 år og som vejer mere end 30 kg:

1 tablet en gang dagligt.

Børn under 2 år:

Bør ikke anvendes uden lægens anvisning.

Nedsat leverfunktion:

Dosisjustering er nødvendigt ved svært nedsat leverfunktion.

Nedsat nyrefunktion:

Dosisjustering er ikke nødvendigt.

Tabletterne skal synkes sammen med et glas væske.

Begyndende virkning ses inden for 1-3 timer og når maksimum efter 8-12 timer og varer i mere end 24 timer.

Advarsler og forsigtighedsregler

De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises du til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

Tag ikke dette lægemiddel:

Hvis du er overfølsom over for loratadin eller over for et eller flere af hjælpestofferne (se indlægssedlen).

Tal med lægen inden du tager Mildin, hvis du

Lider af svært nedsat leverfunktion.

Lider af arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactose-malabsorption.

Allergitest: Hvis du skal have foretaget en allergitest, skal du stoppe med at tage Mildin mindst 48 timer før.

Brug af anden medicin:

Der kan være en stigning i bivirkningerne med Mildin, når det anvendes sammen med lægemidler, der ændrer virkningen af nogle enzymer ansvarlig for lægemiddelmetabolisme i leveren (hæmmere af CYP3A4 eller CYP2D6 ). Spørg lægen hvis du tror dette gælder for dig eller du er i tvivl.

Graviditet og amning:

Hvis du er gravid bør du kun tage Mildin efter aftale med din læge.

Hvis du ammer bør du ikke bruge Mildin da det udskilles i modermælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed:

Ikke mærket, men du skal nøje bemærke, hvordan du reagerer på lægemidlet, da du måske kan opleve døsighed.

Overdosering:

Hvis du har taget mere af Mildin, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet og du får bivirkninger såsom døsighed, unormalt hurtig hjerterytme eller hovedpine skal du kontakte din læge.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

De mulige bivirkninger som du kan opleve er:

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1-10 % behandlede):

Døsighed, hovedpine, øget appetit, søvnbesvær.

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos under 0,01 % behandlede):

Svære allergiske reaktioner (herunder hævelser), svimmelhed, kramper, uregelmæssig eller hurtig hjerterytme, kvalme, mundtørhed, mavebesvær, leverproblemer, hårtab, udslæt og træthed.

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt: Vægtforøgelse.

De mest almindelige bivirkninger for børn mellem 2 og 12 år er:

Hovedpine, nervøsitet, træthed.

Opbevaring og holdbarhed

Opbevares utilgængeligt for børn.

Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

New product
No reviews
Product added to compare.

Our use of Cookies:

To improve the performance of our website by understanding which part work well and which don’t.

To improve the safety, security and integrity of our website.

To improve your experience on our website, e.g. we use cookies to remember the products you’ve put in your basket and to personalise your experience.

To understand who has seen which pages and advertisements on the Website.